Aars Fjernvarme vil investere 170 mio.:
Affaldsvarme er for usikker

Usikkerhed omkring fremtiden for affaldsvarme, mulighed for at udnytte overskudsvarme og et ønske om at udbrede fjernvarmen til endnu flere forbrugere har gjort, at det hovedsageligt affaldsbaserede varmeværk, Aars Fjernvarme, lige nu kigger ind i en række større investeringer.

Investeringer på i alt hele 170 millioner kroner. Det er det, der potentielt er på tapetet i den kommende tid for Aars Fjernvarme. Selskabet har formået at holde varmeprisen i ro i år på trods af vanvittige prisstigninger på blandt andet naturgas og el, og nu står man altså overfor et gevaldigt vokseværk.

De mange millioner skal primært investeres i fjernvarmeselskabets produktionsapparat – man vil nemlig gerne af med afhængigheden af affaldsenergi, som i dag udgør op mod 97 procent af varmeproduktionen til forbrugerne, og derudover bliver der brug for endnu mere fjernvarme i byen i den kommende tid.

Investeringerne er fordelt ud på to større projekter i Aars, fortæller formand Svend Andersen. Det første af dem bliver en overhaling af hovedcentralen med nye produktionsformer til i alt 110 millioner. Her er projektforslaget sat til at blive klar til udgangen af 2023.

- Ude på vores hovedcentral har vi i dag et affaldsenergianlæg. Der er stor usikkerhed omkring produktionsformen, fordi der ifølge regeringens udspil skal reduceres 30 procent i affaldsenergien frem mod 2030. Projektet bunder derfor i truslen om, at der muligvis skal lukkes for vores affaldsenergianlæg, siger Svend Andersen og fortsætter:

- Samtidig er der usikkerhed omkring afgifter på affaldsvarme i fremtiden, og så kan vi konstatere, at den mængde affald, vi kan få leveret, falder. Alt det gør, at vi er begyndt at spekulere i at bruge andre energikilder fremover. Tanken er derfor, at vi vil supplere varmeværket med en varmepumpe og en biomassekedel.

Udover at agere supplement til varmeproduktion og dermed give et mere fleksibelt produktionsapparat, vil de nye produktionsformer også betyde, at man med fordel kan lukke en af varmeværkets to affaldskedler. På den måde kommer man under en affaldsvarmeproduktion på 20 MW og dermed undgår man at skulle købe CO2-kvoter, forklarer formanden.

Lige nu køber Aars Fjernvarme årligt mellem 13.000 og 15.000 CO2-kvoter til i skrivende stund 600 kroner stykket. Der kan dermed spares op mod 9 millioner kroner årligt ved at pensionere den ene affaldskedel – et ikke-uvæsentligt beløb.

Ny central skal udnytte overskudsvarme

Det andet projekt indebærer opførelsen af en ny varmecentral i den vestlige del af byen, som skal kunne udnytte lokal overskudsvarme og levere fjernvarme til et område i stor udvikling. Udviklingen i Aars er nemlig gået meget stærkere, end Aars Fjernvarme nogensinde havde drømt om. Det ændrer dog ikke på, at man ønsker at være på forkant med den.

Det er netop Aars Vest, hvor der kan hentes mange nye forbrugere. Her kommer der mange udbygninger med nye parcelhusområder, ligesom der er bygget en ny stor børnehave og snart er en nyt svømmecenter på vej. Alt sammen noget, som med fordel kan opvarmes med fjernvarme.

- Bare sidste år kom der 100 nye forbrugere derude, og grundene bliver solgt hurtigt. Men vi har svært ved at levere til området, da det ligger i den anden ende af byen, og samtidig har Danpo en fabrik der, som kan levere en del overskudsvarme til os. Derfor vælger vi at bygge en ny central i Aars Vest – alternativet var at udvide endnu mere på vores affaldsenergianlæg, fortæller Svend Andersen.

Indtil videre har der været en god dialog med Danpo, som efter forventningen kan levere i omegnen af 3-4 MW overskudsvarme fra deres køle- og fryseanlæg. I den forbindelse skal der installeres en akkumuleringstank på 1.000 kubikmeter til udjævning af forskelle mellem leverance og forbrug.

Netop på grund af den gode dialog forventer Svend Andersen da også, at aftalen kommer i hus, selvom der ikke er skrevet under på noget endnu.

Sker det, er der potentielt mulighed for, at man senere hen også kan trække 1 MW ud af Danpos spildevand. De i alt op mod 5 MW varme fra Danpo svarer til i omegnen af 20 procent af Aars Fjernvarmes nuværende varmebehov, så der er tale om en betydelig del af produktionen, som fremover kan komme fra den grønne overskudsvarme.

- Ud over overskudsvarmen fra Danpo vil vi opføre en træpillekedel, så behovet til spids- og reservelast er dækket på den nye central. Hvis der er yderligere behov vil vi også opføre en luft-vand varmepumpe, forklarer formanden.

I første omgang vil opførelsen af den nye central og den tilhørende varmeproduktion komme til at koste 47 millioner kroner. Vælger man at tilføje spildevandskøling til produktionsapparatet kommer der 15 millioner kroner oveni, og dermed løber det samlede potentielle investeringsbeløb i den nye central op i 62 millioner kroner.

Store investeringer skræmmer ikke

170 millioner er uden tvivl et stort investeringsbeløb for et fjernvarmeselskab med 5.700 forbrugere. Det lader man sig dog ikke afskrække af hos Aars Fjernvarme. Mest af alt fordi man er et velkonsolideret værk med meget lidt gæld, forklarer Svend Andersen.

- Vi ser fortrøstningsfuldt på investeringerne og vi forventer, at vi med en pæn afskrivningsperiode og de besparelser, vi får på afgifter og så videre, kan holde varmeprisen i ro, så vores forbrugere stadig får varme, som ligger i den lave ende af skalaen, siger formanden.

Han understreger, at beslutningen om de to store udviklingsprojekter blev taget før, gaspriserne kørte af sporet. Man har forberedt projekterne i over et år, og der er udelukkende tale om rettidig omhu for den udvikling, der sker i området.

Den stigende efterspørgsel på fjernvarme, som er fulgt i kølvandet på usikkerheden omkring Putins gas, har man dog også mærket i Aars. Alligevel forholder Svend Andersen sig helt roligt til situationen.

- Det kan godt komme til at påvirke os i og med, at vi har masser af erhverv og boliger lige uden for Aars, som nu beder om fjernvarme. Men vi gennemfører ikke nogle udvidelser, hvor vi ikke kan holde varmeprisen i den rigtige ende, så den helt store ændring eller udvidelse tror vi ikke på, slår han fast.